Nedlagt jernbanestation
Vi flyttede os længere mod syd og parkerede forskriftsmæssigt på banegårdspladsen foran en fin banegård. det drejede sig om endestationen på den lokale jernbane. Når du havner her, er kragerne forlængst vendt. Togene er også forlængst kørt. Strækningen må have været nedlagt i et par år. -Kunne vi se! Vi gik afslappede over de efterhånden tilgroede jernbanespor. Der var jo intet at være bange for. ("Gå ikke over til toget! Der kommer ikke spor!" )
Straks oppe på bakken på den anden side af det nedlagte jernbaneterræn så man trykspor i græsset fra landskildpadder. De var altså også her. Tænkte det jo nok! Herefter var det jo bare med at komme igang! Der var lys egeskov på bakken. Der var da også nogle pæne eksemplarer heroppe.
Græsk landskildpadde på sporet! Selvom det bestemt ikke var eksprestog, der kørte her på lokalbanen i sin tid, så går det endnu langsommere i dag. Her i tidslommen er alting næsten gået i stå.
Nede for enden af stationsarealet lå et større industriforetagende godt gemt. Hele atmosfæren hernede var tyk af den skarpe lugt af pesticider, som jeg nu pludselig klart huskede fyldte luften i salgslokalet i min barndoms grovvareforretning. (Der er intet, der bærer erindringer, som lugte!). På vandringen over jernbanearelet tilbage til bilen kunne man konstatere, at der faktisk levede nogle græske landskildpadder her mellem de rustne jernbaneskinner. Vi fandt ialt en halv snes stykker her i området.
Varmen fyldte mere og mere, mens vi gik rundt i området ved det gamle jernbaneterræn ved den nedlagte station. Vi gjorde os færdige og tog ned til samlingen af huse langs landevejen. Her ligger der et hyggeligt sted, hvor en venlig mand betjener med mad og drikkevarer.
Den rare mand destillerede selv sin egen stærke Raki, som han solgte i sin taverna. Han fortalte, at han selv havde bygget anlægget, som han fyrede op med lifligt duftende egebrænde. Så stod man der og tænkte på, hvordan de relevante danske myndigheders nervesystemer ville have det, såfremt en dansk restauratør selv destillerede sin egen spiritus og serverede den i sin restaurant. (Sundshedsmyndighederne, bevillingsnævnet, toldvæsenet, skattevæsenet, politiet, osv.)
Suvo Grlo
Efter kaffe og colapausen hos den driftige restauratør, kørte vi ad den lille vej, der til allersidst ender ved Suvo Grlo, hvor vi vendte i går ved diskoteket. Vi så os selvfølgelig for undervejs, og der var også en del at se på her.
Selvfølgelig var der også firben.
Et større stykke af den skovklædte bjergskråning var helt udbrændt. Tilsyneladende sidste år. Enkelte urter havde allerede fået fat i skovbunden, og groede villigt i den sorte jord. Der lå også ubeskadiget egeløv fra sidste års løvfald. En tur igennem det afbrændte, triste og brandlugtende område afslørede helt overraskende, at der faktisk var et par helt uskadte overlevende eksemplarer af græsk landskildpadde her. Havde de gravet sig ned i den bløde skovbund under branden, eller var de indvandret bagefter?
Vi kørte forbi et gammelt stendige, der var helt dækket af opuntia. I betragtning af, at frosten her på stedet kommer ned på 2-cifrede talstørrelser om vinteren, må der bestemt være tale om en i høj grad vinterhårdfør kaktus.
Prbilci
Vi flyttede os i retning af Prblici og fortsatte dagens gennemgang af biotoperne her på bjergmassivet syd for Krusevo.
Læs videre på Side 36
Flere rejser
Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.