Litochoro (fortsat)
Da middagsheden blev for voldsom (over 28 grader), og der ikke viste sig flere skildpadder fremme, stoppede vi jagten på skildpadder i denne højde. Vi besluttede at køre så højt op mod Olymposbjergets øverste tinde, som man kan komme i bil.
Vejen slutter i 2.000 meters højde ved Prionia. Herefter må man "gå til fods" de sidste 1.000 meter, hvis man vil helt op. Der er bygget 3 hytter til overnatning undervejs, hvis man er i det humør. Det må være en fantastisk tur. I Prionia er der bygget en taverna, hvor vi fik en kop kaffe og nød udsigten over Olymposbjerget. Der er på grund af højden meget svalt her (temperaturen falder som bekendt 1 grad for hver 200 meter, man kommer tilvejrs), og der holdt derfor voldsomt mange elendigt parkerede og midlertidigt forladte biler overalt på den smalle bjergvej. Dette er utvivlsomt et sted, hvor mange flygter hen med picnickurven, når temperaturerne stiger ulideligt i den ubarmjertige græske sommervarme. -Men der var ingen skildpaddebiotoper på ruten op til Prionia.
Slugten med ruten fra Litochoro til Prionia. Gammelt stik.
På vejen ned fra Prionia besøgte vi resterne af et gammelt kloster, der er viet til Dionysos. Jeg troede ellers, at Dionysos er navnet på vinens gud i den antikke græske mytologi, men kristendommen har åbenbart også kunnet bruge ham.
Kommet næsten ned til Litochoro igen gennemgik vi flere oplagte biotoper nord for byen, men fandt fortsat ingen landskildpadder. Skildpadderne er der meget sikkert, men forklaringen må igen være årstiden. Der var eller ingen andre krybdyr.
Biotoperne var selvfølgelig præget voldsomt af den gule afsvedne vegetation. En sjælden gang sås dog en enkelt blomst lyse op.
Vi sluttede ved solnedgang, og tog hjem til lejligheden for at planlægge næste dags trekking. Herefter gik vi igang med vores store daglige problem i Litochoro: Hvilken Tavernaejer skulle vi støtte med aftenens spisning? Herefter fulgte en stille aften i det lune måneskin på KUG-lejlighedens sydvendte terrasse.
Fra KUG-lejlighedens sydvendte terrasse er der til højre (vest) udsigt op over det imponerende Olympos bjergmassiv. Til venstre (øst) er der udsigt over det meget blå Ægæiske Hav. Halvøen Haldiki slutter udsigten af langt ude i det fjerne. Den nordvendte terrasse ligger altid i skygge for den ubønhørlige græske sol. Fra denne terrasse er der en lille trappe op til swimmingpoolen.
Søndag den 25. september 2011
Om morgenen begav vi os atter hen i biotoperne syd for KUG-lejligheden. Igen var vi heldige at finde nogle landskildpadder her. Men slet ikke i et antal, som man kan forvente at se om foråret.
Vi så også græske landskildpadder med udelt haleskjold her. Dette er lidt af en sjældenhed. Et af kendetegnene på den græske landskildpadde er som bekendt netop det delte haleskjod. Men For eksempel på Korfu har Jan set eksemplarer med udelt haleskjold. -Og det dukker altså altså også op her ved Litochoro. Som altid ingen regel uden undtagelser.
Efter en times vandring i denne biotop fandt vi ikke flere skildpadder her, så vi flyttede os yderligere 1-2 km. længere i sydlig retning. Her var der igen en biotop, der så lovende ud.
Her fandt vi straks nogle få græske landskildpadder. Som i alle middelhavsbiotoper på denne årstid, måtte skildpadderne her på stedet naturligvis klare sig med helt afsveden og tør vegetation. Men det kan de altså også sagtens. Sådan har det været her på Balkan siden tidernes morgen, så det har skildpadderne tilpasset sig gennem evolutionen.
Det viste sig, at der var tale om en fællesbiotop, idet vi snart efter opdagelsen af de græske landskildpadder også så en fin bredrandet landskildpaddehan i denne biotop. Han var på vej tilbage til sit ly i brombærkrattet efter sit korte ophold i den varme sol.
Læs videre på side 3
Flere rejser
Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.