Sardinien 2017. Rejseberetning (side 5)

Sardinien 2017 KUGs Rejsefortælling Side 5

Onsdag den 10. maj 2017

Det er tidlig morgen, og biotoper skal altså besøges, før det bliver for varmt. P-Pladsen for Hotel Panoramas gæster er en afsides beliggende byggetomt. Man indfinder sig kort efter solopgang. Og konstaterer, at den Noksagt i sin FIAT Panda har parkeret sit køretøj på tværs af det hele sådan her i natten. KUG-bilen er den grå Nissan QASHQAI bagest.
Aldrig før har en Fiat Panda fyldt så meget. Så er det lige før, man bliver en smule utidig

Vi fik fat i portieren. Portieren fik fat i hotellets altmuligmand. Han løste problemet. Når FIAT-køreren senere på dagen har villet tage sin Fiat Panda på, har han nok undret sig over, at den nu pludselig var ganske væk og stod et helt andet sted

Danmarks smukkeste fugl (stillids) lever også i marginatabiotoperne på Sardinien.

Morgensolen nydes intenst af en halvskjult bredrandet landskildpadde. (Ja, de er tit svære at få øje på.)

Bredrandet landskildpaddehun. Den har en skjoldskade foran på rygskjoldet.

Testudo marginata sarda. Hun. Prøver at strudseskjule sig for fotografen ved at ligge bomstille bag lidt opkradset vissen vegetation.

Her vandrer en voksen marginatahun ind i skyggen

Flot bredrandet sardinsk landskildpaddehun soler sig i biotopen.

Imponerende smuk bredrandet landskildpaddehun.

Vi tager lige et foto af rygskjoldet lodret ned

Autentisk biotop for Testudo marginata sarda

Imponerende stor og flot sardinsk bredrandet landskildpaddehan

Den flotte bredrandede hans flotte, store, massive forben.

Biotopen skifter stadig og her ender den ud mod Middelhavet. Wauvv! Det ligner simpelthen et guldaldermaleri. Men der må da stadig være skildpadder her?

Jo man skal da bare gå 25 meter længere til højre. Så ses en fantastisk flot sardinsk bredrandet landskildpaddehan (Testudo margianata sarda), der lige trykker sig lidt, da den opdager fotografen.

Så tager han mod til sig og begynder at bevæge sig hen ad afsatsen.

Vi går lige lidt tættere på det flotte dyr, mens han vandrer afsted.

Vi ledsager fortsat den flotte skildpadde på vandringen hen ad afsatsen.

Så stopper han og vender hovedet ud mod skræntent. Nu leger han Løvernes Konge. han skuer ud over sit kongerige. Han ser også mod øst udover Middelhavet.
Mon ha — Så stopper han og vender hovedet ud mod skræntent. Nu leger han Løvernes Konge. han skuer ud over sit kongerige. Han ser også mod øst udover Middelhavet. Mon han tænker på, at det var fra Grækenland, at hans forfædre kom østfra for mange tusinde år siden?

Vi tager lige et close up af den flotte fyr!

Og så tog Thomas da lige dette foto af den heldige finder af den ekstremt flotte sardinske landskildpadde. Jeg holder det flotte (og tunge) dyr frem til forevigelse.

Foto af rygskjoldet på den flotte kandskildpadde

Videre i biotopen. Her ses en stor bredrandet landskildpaddehun.

Kæmpestor bredrandet landskildpaddehun i delvis skygge.

Marginatahun med små skjoldskader krydser KUGs vej.

Her ligger en stor bredrandet marginatahun og hviler i delvis skygge

Den flotte store bredrandede landskildpaddehun er sat ud i solen til fotografering. Hun flytter sig med det samme.

Foto fra oven af rygskjoldet på den flotte marginatahun.

Men nu!

Men hvad er det for en stor sag, der ses stivne her i vegetationen, da KUG kommer?

Den blev sat ud i lyset. Det var en megastor sardinsk landskildpaddehan (Testudo marginata sarda). Men se dog nogle Tobleronespidser i rygskjoldet! Hvad er nu det??

Fundet ad denne store bredrandede landskildpaddehan med voldsomme takker i skjoldet var ligegodt en overraskelse! Det er som bekendt en almindelig vedtaget sandhed, at landskildpadder i naturen kun (og meget sjældent) får voldsomme toppe/spidser/bukler i rygskjoldpladerne, når de vokser op under ekstremt tørre forhold. (For at undgå grimme bukler i rygskjoldpladerne holder vi jo da også vores europæiske landskildpadder på fugtigt bundlag, når de holdes indendørs i fangenskab!)

Men i denne biotop er der altså ikke tørt. Tværtimod er der ret store områder med særdeles kraftig og frisk grøn vegetation. Og flere steder i lavningerne står der ovenikøbet grupper af Lysesiv (Juncus effusus). Lysesiv vokser som bekendt kun i fugtige enge og moser. (I områderne med lysesiv her i biotopen sås iøvrigt tætte, store trykspor fra bredrandede landskildpadder, der havde græsset her i det tætte græs.) Så de voldsomme takker i denne hans rygskjold skyldes bestemt ikke opvækst i voldsomt tørt miljø! De 12 andre meget flotte bredrandede landskildpadder, vi så i denne biotop, havde da heller ikke spidser/bukler i rygskjoldpladerne! Tværtimod havde de alle meget fint glatte rygskjolde. (Se de øvrige fotos her på Side 4, der alle er taget i denne biotop!) Det er iøvrigt også den eneste landskildpadde med Tobleronespidser, jeg har set på mine ture til Sardinien.

Det takkede rygskjold kan heller ikke skyldes foderet. Der vokser kun det sædvanlige næringsfattige, proteinfattige, fiberrige ukrudt her. Og igen: Alle andre bredrandede landskildpadder her i biotopen har jo flotte, glatte skjolde!

Af gode grunde kan der heller ikke være tale om uønsket påvirkning fra udtørrende, elektriske varmelamper. Eller kunstige UV-lys kilder.

Hvad i alverden er årsagen?? Det er jo nemt at affærdige tilfældet med det sædvanlige: "Undtagelser bekræfter reglen". Men der er altså noget her, vi ikke ved. Når der er noget, man ikke kan forstå, skyldes det kun een ting: Man mangler oplysninger!

Jeg har mange andre steder i naturens biotoper set europæiske landskildpadder med lidt tilløb til bukler i rygskjoldpladerne. Også i fugtige områder! Men aldrig store Tobleronespidser som på denne bredrandede sardinske han i denne sardinske biotop. Den slags høje takker har jeg hidtil kun set (desværre alt for tit) på landskildpadder i fangenskab.

Thomas holder det store, spektakulære fund frem til fotografering

Portrætfoto af den gamle han. Nan ser skeptisk på os

Vi siger farvel til den gamle takkede han.

Vi går videre og ser igen en bredrandet landskildpaddehun. Hun har det sædvanlige flotte, glatte skjold

Og et par meter ved siden af får vi igen øje på en stor og flot bredrandet landskildpaddehun med flot, glat skjold. Hun er igang med at æde af den visne bundvegetation.

Efter forstyrrelsen vandrer de to bredrandede landskildpaddehunner ind i den højere del af vegetationen.

Her lægger de to bredrandede landskildpaddehunner sig til hvile i den tørre vegetation.

Som det fremgår af ovenstående foto, så vendte landskildpadderne os ryggen. Og det gjorde de rent bogstaveligt. Vi fandt ikke flere skildpadder i denne fantastiske smukke og rigt skildpaddebestykkede biotop, hvor vi havde fundet en ny skildpadde, hver gang vi havde tilbagelagt et lille stykke vej. Timing igen.

Vi opgav videre og satte os ind i KUG-bilen. Vi måtte også se at bevæge os sydpå. Vi kunne ikke blive lægere og var nødt til at tage flyveren hjem i morgen. Så for at undgå tidspres og stress, så var det nok bedst at finde ned til Cagliari allerede i dag.

Læs videre på Side 6

Flere rejser

Sardinien 2016. Rejseberetning fra KUG10 sider · 45 min.

Hong Kong 2017. Glimt fra skildpaddedimensionen1 min.

Serbien, Rumænien. Balkantouren 201511 sider · 60 min.

Tartarughe Beach 2017. Rapport fra skildpaddemessen i Cesena2 sider · 12 min.

Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.