Serbien og Rumænien Side 3 Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2015
Lørdag den 9. maj 2015
Solskin og varme fra tidlig morgen. I dag ville vi forsætte gennemgangen af skovområderne på bjergsiderne i Karpaterne i Serbien.
Morgenmaden indtog vi helt alene i hotellets restaurant med udsigt over Donau. Tilbage på værelset fandt vi nu fremlagt på sengen den T-shirt, som Thomas dagen forinden rutinemæssigt havde dumpet i værelsets affaldsspand. (KUG medbringer altid gammelt tøj på tourene. Så kan man hver aften bare skille sig af med dagens brugte beklædningsgenstande, tage rent på næste morgen og således effektivt få lettet kufferten i løbet af ferien.) Men stuepigen havde selvfølgelig troet, at det oplagt var en fejl, at en t-shirt helt uden huller var røget i affaldsspanden!
Snart kørte vi igen igennem de store skove syd for Kladovo. Igen fandt vi virkelig mange græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri)i i de tæt besatte biotoper her. Vi kørte fra den ene velfungerende landskildpaddebiotop til den anden. I maj måned er vegetationen meget høj i Serbien, men selvom den tætte bevoksning skjuler skildpadderne voldsomt, var det ikke så vanskeligt at finde mange. Blandt andet fordi de store serbiske græske landskildpadder laver meget synlige trykspor i vegetationen. Skildpadderne er faktisk store og tunge strygejern, der glider hen over urterne. Efterhånden bliver tryksporene til egentlige skildpaddeveksler på grund af den store trafik. Til sidst fungerer vekslerne som egentlige "tunneller", efterhånden som vegetationen vokser.
Karpaterne i Serbien er dækket af skove med mange lysninger. Nogle lysninger er på få hundrede m2, nogle er på få km2 og mellem skovtykningerne er der også åbne områder på rigtig mange km2. I de store åbne områder er der ofte landbrug. Der er dog (af gode grunde) ikke tale om den intensive EU-støttede form for landbrug, som har minimeret skildpaddebestandende effektivt i for eksempel Grækenland. I Serbien er landbruget mere indpasset i naturen ("umoderne"), og er derfor skånsomt overfor både flora og fauna. Nok en af de væsentligste grunde til, at der lever rigtig mange skildpadder i Serbien.
I de tæt besatte landskildpaddebiortoper så vi som nævnt græske landskildpadder overalt i den tætte forårsvegetation. Den massive og høje vegetation havde dog een væsentlig egenskab. Den var ikke særligt afvekslende at fotografere landskildpadder i. Og landskildpadder i græsset får man ret hurtigt mange ens billeder ud af at fotografere. På denne Tour var der mange landskildpadder, der simpelthen ikke blev fotograferet, fordi motivet til forveksling lignede det forrige. Med andre ord et "luksusproblem". (Men ind imellem var man da heldig. Alt drejer sig om sted og timing!)
Haren og skildpadden (Den gamle fabel, som er kendt af hvert et barn)
Gamle myter og fabler bliver med årene til sandheder, fordi de bare ukritisk bliver fortalt videre i generationer, uden at en mors sjæl undersøger, om fortællingen nu osse er sand!
Tag nu for eksempel bare Æsops velkendte gamle fabel om haren og skildpadden.
På KUGs begivenhedsrige biotoptur til Serbien i maj 2015 erfarede vi imidlertid den rigtige sandhed om det indbyrdes forhold mellem haren og skildpadden . Den kommer her:
I virkelighedens verden dybt inde i det dystre Serbien løber den udsultede landskildpadde nemlig hurtigt haren træt, nakker den og fortærer den på stedet, mens Fenrisulven højlydt med fuld rumklang glammer i baggrunden. Vi så selv la grande finale på dysten! -Læs videre:
På vor vej gennem en mørk skov dybt inde i Karpaterne formørkedes solen, og en dyster stemning lagde sig over landskabet. Vejen førte os forbi en lille bolig, hvorfra hørtes øresønderrivende høj glammen. Ud for den lille hytte så vi med gru på pløjemarken, hvad vises på billedet herunder. Nemlig en rigtig gammel sej og toptrænet Testudo ninja hermanni boettgeri (med skudhul i skjoldet) i færd med det velfortjente festmåltid efter at have indhentet haren og nedlagt den, som ovenfor beskrevet.
Mens vi i denne dystre stund overværede, at skildpadden indtog sit skålpund kød, gled manden med leen ud af skyggen og skridtede langsomt og alvorligt hen til os. Han sagde så og spurgte så. Da han erfarede, at vi havde hjemme i Danmark, og ikke fra Beograd, som KUG-bilens nummerplader ellers viste, lod han tøvende nåde gå for ret og fortsatte hen mod skildpadden.
Hvad KUG rent faktisk så i den dystre situation:
Spøg til side! Hvad vi så var en landskildpadde ifærd med det faktisk ikke helt så usædvanlige forehavende for landskildpadder i naturen: Indtagelse af ådsel! Det er faktisk almindeligt kendt, at europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper nu og da æder af animalske foderemner, som de tilfældigt falder over. For eksempel en snegl (også pga kalken i sneglehuset), en død bille, nogle bid af et ådsel af pattedyr eller ådsel af reptil eller padde, mv.
Dette er måske årsagen til, at man i gamle pasningsråd kan læse, at europæiske landskildpadder foruden grønt skal have animalsk kost. Det skal de IKKE! Europæiske landskildpadder er altså entydigt vegetarer. De har lang tarm. (Kort tarm = kødæder, lang tarm = planteæder). Mange europæiske landskildpadder er i tidens løb blevet voldsomt fejlfodret med animalsk foder. At skildpadderne falder for fristelsen, når de ser animalske foderemner i naturen, er ikke straks legitimation for, at så skal de sandelig også have det i privat hold! Selvom børn elsker candy floss, fodrer vi heller ikke vores børn op på dette foderemne! Så ikke noget med en kødsnack ind imellem til europæiske landskildpadder i fangenskab!
Fenrisulven var lyden fra de evindelige store, glammende køtere, som løber rundt på ejendommene på Balkan (og desværre også udenfor) for at skræmme uindbudte gæster væk. Manden med leen var hyttens beboer (og hundenes ejer), der i starten var meget vrissen overfor sådan nogle "tresspassers". Da han erfarede, at vi var danskere (kendte ikke landet, men forstod, at det var noget, der lå nord for "Germanica"), så blev han mere imødekommende (og meget nysgerrig! Der kom ikke fremmede her sådan lige hvert år.) Vi skiltes i al venskabelighed. -Som overalt på Balkan kan de fleste gamle lidt tysk, de unge taler som regel lidt engelsk.
Læs videre på Side 4
Flere rejser
Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.