Startside Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11
Serbien og Rumænien Side 2 Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2015
Fredag den 8. maj 2015
Flot varm morgen. Lidt skyet, men solen var på vej.
Dagens program var enkelt: Fortsætte vores biotopgennemgang i områderne her ved Jernporten på den serbiske side af Donau.
Vi kørte først mod øst langs Donau (Danube). Inden vi fortsatte i områderne ved Jernporten ville vi starte undersøgelserne i området øst og syd for Kladovo, der inrammes af Donau, der her løber først mod øst, så bøjer af mod syd og derpå igen løber mod vest (og senere igen mod syd og øst). Altsammen i hesteskoform. Der var faktisk ingen trafik på vejen. Bortset fra KUG. Vi nåede frem til resterne af Trajans bro. Den fortjente godt nok et ophold.
Vi så på kort tid 13 græske landskildpaddet i størrelsen 14-21 cm. Så brød vi op og fortsatte langs bredden af Donau. Vi satte KUG-bilen fra os et egnet sted for nyde udsigten over floden, nu vi stadig befandt os "an der schönen blauen Donau".
Her på flodbredden har en venlig mand (vi mødte kun venlige, imødekommende og hjælpsomme folk i Serbien!!) slået sig ned. Han ville lige vise os, at der faktisk lever fisk i Donau. En flot karpe. Dem så vi også senere bevæge sig andre steder i flodvandet. Så Donau er altså ikke på denne strækning så forurenet, som man i grunden kunne forvente! Han havde klapstole og fiskestænger stående. Formentlig til udlejning. Det kunne da osse have været hyggeligt, men det måtte blive en anden gang.
Vi fortsatt mod vest og bevægede os ind i Karpaterne syd for Donau. Med andre ord i ved Jernporten. Her fandt vi et område, der helt bestemt måtte være en biotop for landskildpadder. Det var det! Den var meget tæt besat af græske landskildpader. Der var tit kun et par meter mellem hvert individ! Og sådan forholdt det sig med de fleste biotoper, som vi fandt her i Karpaterne! Der er rigtig mange græske landskildpadder her.
Vi forlod denne tæt besatte biotop og fortsatte videre mod øst gennem Karpaterne. Temperaturen var nu omkring 30 grader, så det var behageligt at køre gennem de store og tætte skovstrækninger. Ind imellem var der store lysninger og meget åbne områder, men her var der som regel dyrkede marker, så vi fik kørt en del, før der igen dukkede noget op.
Autentisk Balkanbiotop! -Se her, hvis I mangler inspiration til at lave frilandsanlægget så troværdigt og realistisk som muligt! Også i Serbien ser man overalt i naturen affaldsbunker med alle former for affald. Der er dog ikke helt så mange affaldsbunker i den fri natur i Serbien, som for eksempel i Grækenland. "Heldigvis" ligger disse affaldsbunker ikke så langt fra vejen. Man gider jo ikke slæbe afsted med affaldet i hænderne. I og ved affaldsbunkerne ses ofte landskildpadder.
Mærkelige kuber
Stadigvæk bemærkede vi med halve kilometers mellemrum disse markante "bikuber", hvor folk flittigt bragte runde tømmerstokke til stede på en meters længde. Tømmerstokkene blev anbragt ovenpå ovnen og løbende dumpet ned gennem et stort hul foroven i ovnen. Det røg flittigt og Karpaterne i Serbien duftede overalt ind imellem meget af brænderøg! Men hvad søren lavede man dog her i disse karakteristiske bygninger under så store daglige anstrengelser?
Lange vejstrækninger gennem Karpaterne er uden asfaltbelægning. Man kører i timevis gennem skovstrækninger. Meget ofte gennem store områder, der er helt dækket af egeskov. Når vi kørte gennem egeskove, kunne vi se små sorte helikoptere på størrelse med en knyttet hånd krydse gennem luftrummet tværs over vejen foran bilen. 2 sorte antenner stak lodret op over "skroget". Eghjorte!! Der er mange her!
Grusvejen på fotoet ovenfor er iøvrigt en tip top grusvej (næsten som de grusveje, som vi kender fra for eksempel Sverige). Men de fleste grusveje i Serbien er reelt jordveje med hjulspor, hvor vi bevægede os afsted i 1. gear med 2-3 km/t. Og mange var i en sådan tilstand, at vi måtte opgive den videre kørsel for ikke at blive hængende på bundkarret (infam rungende lyd, når man går på), selvom GPSen viste fortsat frem. Sandelig ikke som i Grækenland, hvor selv den ringeste gedesti på det nærmeste er asfalteret i dag. Al respekt for en højbenet Fiat 500 L. Udkantsserbien er bedst tilgængelig fra en firhjulstrækker, en 2-hjuler eller på ryggen af et muldyr!
Asfaltvejene i Serbien er bestemt heller ikke i topform alle steder. Med mellemrum er der dybe huller i vejbelægningen, hvor hjulet uvægerligt vil brække af, hvis du kører hurtigere end en cykel. Man skal iøvrigt aldrig køre på Balkan efter mørkets frembrud. -Bortset fra Grækenland! Her krydsede igen en græsk landskildpadde vejen. Det så vi ske rigtig mange gange på denne tur. En reel påvisning af, at der simpelthen lever virkelig mange græske landskildpadder i Serbien! I tæt besatte biotoper!
Det må være en Morimus funereus, tror vi. Kroppen var 4-5 cm lang.
Stor lysning i Karpaterne. Ved krattet går der græske landskildpadder. Midt i billedet kan man lige få et glimt af Donau. På den anden side af floden fortsætter Karpaterne op gennem Rumænien. Der ser lovende ud. Da vi senere på touren kom derover, viste det sig, at løfterne bestemt også holdt! Der er rigtig mange fine biotoper for græske landskildpadder derovre.
Hen under aften besluttede vi at køre tilbage til Kladovo og finde hen til Hotel Aquastar igen. Umiddelbart virkede det som den oplagte løsning. Her i Karpaterne falder man bestemt ikke over hoteller, pensionater, rooms (sobe), osv. Turister og fremmede i det hele taget er vist ret ukendte, uventede og usædvanlige her! Og vi var jo ikke færdige med Karpaterne, så Kladovo lå jo glimrende placeret i forhold til det. Vi fik samme værelse og gik derpå ned i den lille hyggelige gade med servering. Det eneste sted i byen med lidt liv.
Læs videre på Side 3
Flere rejser
Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.