Serbien og Rumænien Side 9 Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2015
Vi brugte mere tid her ved klostret. KUG dalen, som vi fandt på turen i 2012 ligger helt mod nord i Makedonien lige syd for grænsen her, så det kunne ikke undre, at der var noget at komme efter. (Det var da også en af grundene til at vi startede i dette område i dag.)
Vi forlod det fine område her ved det historisk kendte kloster, og kørte tilbage mod nord for at at slå et lille slag vestover for at finde helt ned mod syd lige der, hvor KUG dalen ramte grænsen her op til Sebien.
På vejen mod øst fandt vi den lille jordvej, som ifølge vejkortet endte nede i den nordlige spids af KUG dalen, som rækker op i Serbien.
Baggrunden for at prøve at finde herned var, at jeg i 2012 havde fundet et tomt skjold oppe i toppen af KUG dalen. Det var et skjold fra en maurisk landskildpadde (Testudo graeca). I KUG dalen havde vi ellers kun fundet (mange) græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). Ville det sige, at der gik mauriske landskildpadder helt hernede i bunden af Serbien? Det ville vi da gerne se lidt nærmere på!
Desværre viste det sig også her, som så mange andre steder i Serbien, at jordvejen var helt ufremkommelig i en Fiat 500 L. Selvom vejene er både på vejkortet og på GPSen, så er det i Serbien bestemt ikke som i Grækenland, at selv de smalleste gedestier på det nærmeste er asfalteret og fuldt farbare for personbiler. Skal du helt ud i de yderste dele af Udkantserbien i 4-hjulet køretøj, skal du have en firhjulstrækker!
-Så vi måtte desværre vende om! Vi fortsatte herefter mod vest i områderne nord for grænsen til Makedonien. Der var da græske landskildpadder her, men foreløbig slet ikke i det omfang, vi ellers havde vænnet os til her i Serbien.
Det blev sidst på dagen. Vi så enkelte små pensionater og hoteller hernede i det sydvestlige hjørne, men efter et hurtigt blik på udseendet lod vi dem alligevel være i fred og valgte det sikre til natlogi: Motel Prejedane. Vi tog derfor hovedlandevejen tilbage nordpå for påny at lade os forkæle på dette velfungerende sted.
Igen sluttede vi en udbytterig dag af med en god aften og nat i velfungerende omgivelser. Det gode køkken laver iøvrigt en fin Græsk salat, som er KUGs foretrukne nadver.
Søndag den 17. maj 2015
I dag sol og varme fra om morgene.
Planen for denne dag var at køre mod syd og tage østover i bjergene lige nord for grænsen til Makedonien. Vi ville afsøge området, indtil vi nåede så langt som muligt frem mod øst til det punkt, hvor vi den 15. maj 2015 vendte om og kørte tilbage mod nord.
Vi passerede gennem et af Serbiens mange vådområder med storke. En del af glæden ved at rejse rundt på Balkan er at man rigtig mange steder finder uspolerede vådområder med storke. Gad vide, om man med årene kan retablere noget af den danske storkebestand ved at stoppe den mangeårige uøkonomiske afvanding af vådområder, der alligevel ikke har skabt særligt bæredygtigt landbrug.
Selvfølgelig findes der tankstationer i Serbien, men de ligger bestemt ikke så tæt som i Danmark! (-eller som på resten af Balkan iøvrigt!) Den eneste større by på vores rute mod øst var Krgovice, og vi ville derfor tanke bilen her. Men byens tankstation holdt søndagslukket. Der var ikke flere egentlige bymæssige bebyggelser på resten af vejen østpå, så muligheden for at finde tankstationer på ruten var vist begrænset. vi besluttede at være tøsedrenge og vende om her. (Skynd dig at køre, mens der er mere benzin! )
Så det blev kun lige tll et foto af denne gamle sovjettiske ZIL lastbil. Den er hensat på en bakketop, så man ikke har problemer med at starte den mandag morgen. Den kan løbe igang af sig selv ned ad bakken. Man skal bare lige huske først at fjerne den sten, der er lagt under forhjulet for at sikre sig, at køretøjet nu også fortsat holder forsvarligt bremset, når man forlader det
"Slangetæmmeren fra Baraljevac." Thomas har et nervesystem som en astronaut. Han fanger en hugorm (Vipera Ammodytes) ved at tage den i halen. Så skulle den være uskadeliggjort.
-Det var den IKKE!
Den huggede voldsomt ud i en hel serie. Ramte ikke, fordi Thomas smed den fra sig. Og så fangede han den bare endnu en gang og holdt den i halen.
Lige før det blev det allersidste foto af Thomas!
Mens vi gik rundt i en biotop helt nede i Serbiens sydvestlige hjørne bag Presevo lige op ad grænsen til Kosovo, benyttede Thomas lejligheden til som sædvanlig at fylde vores tomme vandflasker med frisk vand fra en kilde ved vejen gennem området. Dette fik en forbipasserende patruljevogn fra grænsegendarmeriet til at standse op.
Vi fik nu fornøjelsen af at vise pas og papirer på bilen. Udlændinge i bil fra Beograd! Vi prøvede at gøre rede for vores tilstedeværelse her. 5 mand bevæbnet med hver sin skudklare Kalashnikov lyttede skeptisk, og en af dem tog sporadiske noter. Danskere! En udlejningsvogn fra Beograd? Kan man det? Problemet var vist især, at vi var på dette sted lige op ad grænsen til Kosovo, hvor der overhovedet ikke var andet at se end grænsen. Der var ingen anerkendte attraktioner her. Naturen er jo i sig selv irrelevant for ordentlige mennesker. Desuden havde vi oven i købet ikke et fast opholdssted, men vi flyttede os bare rundt i Serbien, som det passede os. Vi viste kvitteringer og bedyrede, at vi sandelig ville overnatte på Motel Predejane igen. Og vi var skam allerede på vej, da vi blev kontaktet!
Til sidst skrev de papirerne færdige, trak opgivende på skuldrene, og den ene af de indsatsklare personer forærede os ovenikøbet fra patruljevognens beholdning en stor flaske vand fra supermarkedet. Han fortalte, at kildevandet kun var godt nok til de lokale! (Igen var der ingen, der ville se kørekort.)
Den uniformerede firhjulstrækker smed grus fra alle hjul og forsvandt med et drøn, og vi forsvandt ind i biotoperne og fortsatte vores undersøgelser.
Læs videre på Side 10
Flere rejser
Tekst og billeder: Otto Høj Madsen. Billederne må kun bruges efter aftale og med tydelig kildeangivelse.